Hypermedister

Et lille skriv om RSS og Atom

(Det følgende er endnu en aflevering til kurset i Hypermedier og web)

Da det er rygtedes at udviklingen af en SimpleXML-baseret RSS-parser alligevel ikke er obligatorisk vil jeg af tidsmæssige årsager springe over det projekt. Jeg var dog begyndt at kigge på projektet, og stødte i den forbindelse ind i det problem at de forskellige blogs for kurset i Hypermedier og web syndikeres i enten RSS-formatet (hovedsageligt dem der er hostet på Wordpress og Tumblr) eller Atom-formatet (hovedsageligt dem der er hostet på Blogger). Det følgende er derfor en kort gennemgang af hvorledes de to formater præsenterer en almindelig blog, i tråd med opgavens første del. Som eksempler kan vi tage feeds fra Niels Thysks Wordpress blog og Morten Bachs Blogger blog.

Både RSS, som var det oprindelige format til indholdssyndikering på nettet, og det efterfølgende, konkurrerende format Atom er baseret på XML. Begge formater starter derfor med en XML-deklaration:

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>

Grundelementet i vores valgte RSS 2.0 feed er et <rss> element efterfulgt af et <channel> element, mens Atom formatet har <feed> som sit grundelement. Det øverste indhold i disse overordnede container-elementer er metadata om selve feed’et, såsom navn, forfatter, link til bloggen, sidst-opdateret tidsstempel osv. I de valgte eksempler er de primære informationer i RSS-feedet indeholdt i <title>, <link>, <description> og <pubDate> elementerne. Atom-feedet fra Mortens blog indeholder ikke nogen description, selv om dette er muligt med Atoms <subtitle> element, men de andre informationer modsvares henholdsvis i elementerne <title>, <link> (som dog her optræder to gange med link til både bloggen og dens feed) og <updated>.

Hver blogpost i et RSS-feed indkapsles i et <item> element mens det i Atom formatet optræder i et <entry> element. I en lettere opryddet og sammenlignelig form repræsenterer de to ovennævnte feeds de enkelte posts således:

RSS:

<title>KMS, Intermedia og NoteCards</title>
<pubDate>Wed, 20 Feb 2008 20:18:07 +0000</pubDate>
<dc:creator>nielsthysk</dc:creator> <link>http://nielsthysk.wordpress.com/2008/02/20/kms-intermedia-og-notecards/
</link>
<comments>http://nielsthysk.wordpress.com/2008/02/20/kms-intermedia-og-notecards/#comments</comments>
<content:encoded><![CDATA[<p><strong>KMS, Intermedia og NoteCards</strong>...]]></content:encoded>

Atom:

<title type="text">Lidt om hypermediesystemer</title>
<published>2008-02-20T14:55:00.000-08:00</published>
<author><name>BACH</name></author>
<link rel="alternate" type="text/html" href="http://mortenbach.blogspot.com/2008/02/lidt-om-hypermediesystemer.html" title="Lidt om hypermediesystemer"/>
<link rel="replies" type="text/html" href="http://www.blogger.com/comment.g?blogID=842710809639018125&amp;postID=9159964538104378869" title="0 kommentarer"/>
<content type="html">&lt;strong&gt;Hypermediesystemer fra 80'erne&lt;...</content>

Som det låner begge formater navne fra HTML for at beskrive henholdsvis <title> og <link> elementerne, og de definerer samme <content> element til at indkapsle indholdet (men bemærk hvordan RSS-feedet må indkapsle det yderligere i en <![CDATA]>-deklaration mens Atom med en attribut angiver at der er tale om HTML). Atom bruger også et <link> element for at angive linket til postens kommentarer, med en rel="replies", mens RSS definerer et <comments> element til dette formål. Begge formater definerer nye elementer til tidsstemplet, henholdsvis <pubDate> og <published>, og Atom definere yderligere <author> til at angive postens forfatter mens Wordpress’ RSS-feed låner Dublin Core elementet <dc:creator>.

De ovennævnte eksempler er kun et uddrag af de elementer de indgår i de to feeds jeg har valgt som eksempel, og begge disse feeds repræsenterer omvendt kun et uddrag af de elementer som RSS 2.0 og Atom formaterne stiller til rådighed. Hvilket format der er bedst vil jeg ikke indlade mig på en diskussion af, men det er interessant at downloade og gennemse de to ovennævnte feeds for at sammenligne dem. Min egen umiddelbare vurdering er at Atom er væsentligt mere “human readable” og nemmere at forstå når man kender almindelige HTML-elementer. Derudover har det den fordel at hvis man lærer sig de grundlæggende elementer som formatet definerer er man allerede godt på vej til at kunne opmarkere sine HTML sider med microformatet hAtom der, som navnet antyder, er opbygget over en Atom skabelon.

Historiske hypermediesystemer i en WWW kontekst

(Det følgende er en aflevering til kurset Hypermedier og web)

World Wide Web og det Hypertext Markup Language der ligger til grund for det har i sin to årtier lange levetid opnået en sådan udbredelse og popularitet at det blandt almindelige computerbrugere er blevet en de facto hypermediestandard. Vi tager det for givet at benytte WWW til at fra den vidensdeling det oprindelig var tiltænkt til en hel del aktiviteter af mere løssluppen karakter. Men en gennemgang af tre af de største hypermediesystemer der gik forud for WWW sætter vores brugsmønstre lidt i perspektiv og understreger at ikke alle dele af vores daglige interaktion med hypermedier foregår på den mest optimale måde.

De tre pionerende hypermediesystemer vi har gennemgået i undervisningen havde hver deres specifikke målsætninger og designfilosofier. KMS, som var det tidligste af dem, var som akronymet antyder et Knowledge Management System og var derfor specifikt designet til at være et effektivt opslagsværk. Systemet var opbygget af frames hvis faste opløsning gjorde at de kunne vises på en computerskærm i deres helhed så brugeren undgik at scrolle. En sådan frame kunne ganske frit fyldes med billede- og tekstindhold (kaldet items), ikke ulig hvordan slideware som PowerPoint og Keynote fungerer i dag. Fordi hver frame var forholdsvis lille og blev opbevaret i en separat fil var der i et stort system en ret lille risiko for at to brugere ville redigere i det samme dokument samtidig. Dette faktum, koblet med et simpelt concurrency control-system, gjorde KMS til et system med god samarbejdsstøtte.

Hvor KMS var udviklet som et effektivt dokumentationsværktøj var Intermedia nærmere udviklet som et godt framework til udforskning af hypermediet selv. Systemet havde sin baggrund på Brown University og blev brugt med stor succes i undervisningssammenhængende. Samtidig var den fleksible arktitektur optimal til arbejdet med at integrere forskellige medietyper i systemet, og adskillige editorer blev bygget ovenpå MacApp frameworket således at systemet kunne indeholde både tekst, grafik, lyd, animation osv. I modsætning til KMS kunne dokumenter i Intermedia have en arbitrær størrelse og var derfor scrollbare som vi kender det fra WWW-dokumenter i dag. I modsætning til WWW var links dog to-vejs i Intermedia, og et link kunne henvise til en ‘block’ af indhold der beholdt referencen selv hvis dokumentet blev redigeret. Dokumenter kunne kontekstualiseres i ‘webs’ og kunne på den måde indgår i flere forskellige kontekster, om end det var en designbegrænsning at en bruger kun kunne udforske et web ad gangen og ikke danne sig et overblik over et dokuments andre associationer.

Det tredje system, NoteCards, blev udviklet af forskere på Xerox PARC som et generelt hypermediesystem med mange anvendelsesmuligheder. Det blev især brugt i forskningsøjemed og som en understøttelse af menneskelig idégenerering og dokumentation. Som navnet antyder var systemet opbygget på metaforet af ‘notecards’, som kunne samles i ‘fileboxes’, men modsat de fysiske notecards kunne dokumenter i NoteCards godt indgå i flere fileboxes på samme tid. Man kunne derudover nemt generere lineært output fra en filebox, hvorfor systemet var velegnet til udarbejdelse og strukturering af traditionelt skriftligt arbejde. Systemet var bygget på Lisp hvilket havde den fordel at det nemt kunne udvides af Lisp-kyndige programmører, men omvendt var det bygget til at køre på dedikeret Lisp-hardware hvilket var skyld i systemets naturlige død i starten af 90erne. En anden designmæssig begrænsning var at var at alle nodes i systemet blev opbevaret i én central NoteFile hvorved KMS-agtig samarbejdsstøtte blev umuliggjort.

Den digitale evolutionsteori har begunstiget systemet af WWW-teknologier som i modsætning til de ovennævnte systemer er platformsuafhængige og kan skabe og læse hypertekstdokumenter på mange forskellige klientarkitekturer. Men samtidig mangler WWW-systemet megen af den samarbejdsstøtte og fleksibilitet der var indbygget i flere af de tidligere hypermediesystemer, og vi er først i de seneste år så småt ved at ‘patche’ den slags funktionalitet på systemet. Heldigvis er WWW-systemet fleksibelt nok til at lade sig udbygge på denne måde, så der er stadig håb for at vi med tiden kan nå frem til det ultimative hypermediesystem.

Slægtshistorie

Min mor er for tiden på besøg hos min 95-årige mormor i USA, og forleden kom de til at snakke lidt om nogle af min mormors kærester fra helt tilbage før hun mødte min morfar. Hun bad min mor researche lidt på nettet og se hvad der var blevet af dem. Det viser sig at hun engang var kærester med en vis Ivan Vernon Vedder, som hun på et tidspunkt lånte 200 dollars da han manglede penge til at købe en trykpresse. Hun fik hans violin i kaution men så aldrig mere til hverken pengene eller Ivan.

Det blev altså ikke ham der blev min morfar, men Ivan gik i stedet hen og blev morfar til Edward Louis Severson III, bedre kendt som Eddie Vedder. Jeg vil mene at gæld går i arv, så jeg tror lige jeg tager fat i Eddie og aftaler en afdragsordning for de der 200 dollars…